I sigtelegene tæller præcision mere end fart og kræfter, og derfor kan en seksårig sagtens slå sin morfar. Her er 50 lege, hvor bolden skal ramme et mål: dåser, flasker, kegler, en spand, en kurv eller en lille målkugle. De yngste kan begynde med dåsekast og flaskebowling, petanque og krolf passer til tre generationer, og de større kan dyste i basket med HEST. Kortene fortæller, hvor mange der kan være med, hvor gamle de skal være, og hvor lang tid legen tager.
Kort fortalt: Tomme, skyllede dåser stilles i en pyramide på en bænk eller skammel, og man kaster med en tennisbold eller blød bold fra en fast linje. Hver får tre kast; man tæller, hvor mange dåser der vælter, og den med flest væltede vinder.
Kort fortalt: 6-10 plastikflasker med lidt vand eller sand i stilles i en trekant, og man triller bolden fra en fast linje. Væltede flasker tælles og stilles op igen; efter fem runder lægges pointene sammen, og alle væltet på ét slag giver ekstra point.
Kort fortalt: Den lille gris kastes 6-10 meter ud, og holdene skiftes til at kaste deres kugler så tæt på grisen som muligt. Når alle kugler er kastet, får holdet et point for hver kugle, der ligger tættere end modstandernes bedste; første hold til 13 vinder.
Kort fortalt: Den første skyder fra et valgfrit sted; scorer hun, skal den næste skyde præcis det samme skud. Misser man et skud, man skal kopiere, får man et bogstav i ordet HEST, og den, der først har hele ordet, er ude.
Kort fortalt: En hvid målkugle kastes eller trilles ud, og to hold skiftes til at trille deres kugler så tæt på den som muligt; man må gerne skubbe modstandernes kugler væk. Holdet, der ligger længst fra målkuglen, kaster, indtil det ligger tættest eller ikke har flere kugler; point gives som i petanque.
Udstyr: Bocciakugler eller bløde kastebolde og en målkugle
Kort fortalt: To hold spiller bolden frem med afleveringer uden at løbe med den og scorer ved at kaste den i modstandernes spand. Spanden står i et cirkelfelt, som ingen må gå ind i; en scoring giver et point, og bolden går til det andet hold fra midten.
Kort fortalt: En hulahopring hænges op i en snor fra en gren eller et basketstativ og sættes til at svinge. Man kaster fra en linje og skal ramme gennem ringen, mens den svinger; hvert kast igennem giver et point, og efter fem kast går man et skridt længere væk.
Kort fortalt: Golf, hvor bolden kastes: man kaster fra udslagsstedet mod et »hul« (en spand, en kegle eller et træ) og kaster videre fra det sted, bolden lander. Antallet af kast til hullet tælles, og færrest kast på hele banen vinder.
Udstyr: En bold eller ærtepose til hver og kegler eller spande som huller
Kort fortalt: Hver spiller skyder et langt skud fra en aftalt streg og derefter et kort skud fra det sted, bolden blev grebet. Langt skud i kurven giver to point, kort skud ét point; den første, der når præcis 21, vinder, og går man over, falder man tilbage til 11.
Kort fortalt: Syv skudsteder markeres i en bue rundt om kurven. Man starter på det første og rykker til næste sted, hver gang man scorer; misser man, kan man vælge at tage chancen igen – rammer man, går man videre, misser man, starter man forfra. Den første hele vejen rundt og tilbage vinder.
Kort fortalt: Alle står i kø ved frikastlinjen, og de to forreste har hver en bold. Den første skyder, og den næste må skyde, så snart den første har skudt; scorer den bagerste, før den forreste har scoret, er den forreste ude. Man scorer så hurtigt som muligt og giver bolden videre til den næste i køen; den sidste tilbage vinder.
Kort fortalt: Et bræt med et hul i den øverste ende står skråt på jorden, og man kaster ærteposer eller bløde bolde fra en linje 6-8 meter væk. En pose, der ryger i hullet, giver tre point, og en, der bliver liggende på brættet, giver ét point; første til 21 vinder.
Udstyr: Et skråt bræt med hul og ærteposer eller bløde bolde
Kort fortalt: Felter med forskellige point tegnes på en mur: store felter giver ét point, små felter fem. Alle kaster fra en linje, og hvert hit tælles; den, der først når 25 point, vinder.
Kort fortalt: Én triller en stor bold på tværs af banen, og alle andre står på en linje og prøver at ramme den med deres små bolde, mens den triller. Hvert hit giver et point; den, der triller, skiftes efter hver runde.
Kort fortalt: Alle står på en linje 5-6 meter fra muren og triller eller kaster deres bold, så den ender så tæt på muren som muligt uden at ramme den. Den tætteste får et point; rammer bolden muren, tæller den ikke, og første til fem point vinder.
Kort fortalt: En skydeskive med tre ringe tegnes på jorden: inderste ring giver ti point, den midterste fem og den yderste én. Man kaster tre ærteposer eller bolde fra en linje og lægger pointene sammen; den med flest point efter tre runder vinder.
Udstyr: Ærteposer eller små bolde og kridt eller reb til ringe
Kort fortalt: Målet er et felt med ringe på gulvet 8-10 meter væk. To hold skiftes til at trille deres bolde så tæt på midten som muligt og må skubbe modstandernes bolde ud; når alle er trillet, får holdet med den bold, der er tættest på midten, et point for hver af sine bolde, der ligger tættere end modstandernes bedste.
Udstyr: Bolde i to farver og kridt eller tape til ringe
Kort fortalt: En dansk blanding af kroket og golf: man slår sin bold med køllen fra start mod et hul på en bane på græsset og tæller slagene. Banen har typisk 6-12 huller, og færrest slag gennem alle huller vinder.
Udstyr: Krolfkøller, krolfbolde og huller med flag
Kort fortalt: To mod to eller tre mod tre på én kurv. Når forsvaret vinder bolden, skal den føres ud bag trepointlinjen eller en aftalt streg, før holdet må angribe; der dribles med én hånd ad gangen, og man spiller til 11 point.
Kort fortalt: Hvert hold har en spiller, der står i et felt bag modstandernes baglinje med en spand eller en hulahopring. Holdkammeraterne afleverer sig frem og prøver at kaste bolden i spanden, og spanden må gerne flytte sig inden for feltet for at fange; hver bold i spanden giver et point.
Udstyr: En let bold, to spande eller hulahopringe og veste
Kort fortalt: En stor bold ligger på midterlinjen, og to hold står bag hver sin kastelinje. Alle kaster bløde bolde mod kæmpebolden for at skubbe den over modstandernes linje; ingen må røre kæmpebolden med kroppen, og et hold scorer, når den triller over linjen.
Udstyr: En kæmpebold eller badebold og mange bløde bolde
Kort fortalt: Fire til seks stationer med forskellige kasteopgaver: i spanden, gennem ringen, vælt keglerne og ram muren. Små hold er på hver station i fem minutter og noterer point; på signal skifter alle til næste station, og til sidst lægges holdets point sammen.
Kort fortalt: Spande stilles på række i forskellige afstande, og man skal få bolden til at hoppe én gang på jorden, før den lander i en spand. Jo længere væk spanden står, jo flere point; bolde, der lander uden at have hoppet, tæller ikke.
Kort fortalt: Tre porte af kegler i forskellige bredder står på række: den brede giver ét point, den mellemste to og den smalle tre. Man triller bolden fra en linje og prøver at ramme gennem en port; hver får fem forsøg pr. runde.
Kort fortalt: Veste eller hulahopringe hænges i målets fire hjørner; man skyder fra en fast linje og får tre point for at ramme et hjørne og ét point for et almindeligt mål. Alle har fem skud, og der kan spilles med eller uden målmand.
Kort fortalt: En gammel gryde hænger i en snor fra en gren, og man kaster på skift tre bolde mod den fra en linje 3 meter væk. Hvert kast, der får gryden til at klinge, giver et point; linjen rykker et skridt tilbage for hver runde, og flest point over fem runder vinder.
Udstyr: En gammel gryde, en snor og 3 tennisbolde eller bløde bolde
Kort fortalt: To spillere står over for hinanden bag hver sit felt med en mønt på midterstregen og skiftes til at prelle bolden, så den lander på mønten. Et træf giver 1 point, og vender mønten, giver det 2; den, der først når 11 point, vinder.
Udstyr: 1 hoppebold eller tennisbold, en mønt og kridt
Kort fortalt: Skytten har ét minut til at score så mange kurve som muligt og skal tage hvert skud uden for en kridtbue 3 meter fra kurven. Skytten henter selv returbolden, mens makkeren tager tid og tæller; det bedste af to minutter tæller, og flest kurve vinder.
Kort fortalt: Ni farvede bolde ligger i en trekant på en græsbane med seks huller af kegler, og spillerne skiftes til at trille den lyse stødbold med hånden, så den skubber de andre bolde ud gennem hullerne. Hver bold i hul giver et point og en tur mere, og flest point, når alle bolde er i hul, vinder.
Udstyr: 1 lys stødbold, 9 bolde i andre farver, et reb og 12 kegler eller sko
Kort fortalt: Man står med ryggen til en spand og kaster tre bolde én ad gangen baglæns over hovedet uden at kigge. En bold i spanden giver 3 point og en bold, der rører spanden, 1 point; linjen rykker et skridt tilbage for hver runde, og flest point over fem runder vinder.
Udstyr: En spand eller vasketøjskurv og 3 bløde bolde eller ærteposer
Kort fortalt: Alle skyder på skift fem frikast fra frikastlinjen, mens en returspiller sender bolden tilbage, og hver kurv giver et point. Når der er skudt tre runder, vinder den med flest point; står det lige, skyder de bedste ét skud ad gangen, til kun én har scoret i en omgang.
Kort fortalt: Spillerne slår på skift deres bold med køllen gennem buerne i en fast rækkefølge, fra startpælen ud til vendepælen og hjem igen. Går bolden gennem den rigtige bue, får man et ekstra slag, og den, der først slår sin bold mod startpælen til sidst, vinder.
Udstyr: Kroketsæt med køller, bolde, 6 buer og 2 pæle
Kort fortalt: Man kaster bolaer – to bolde bundet sammen med en snor – underhånd mod en stige med tre trin, så de vikler sig om et trin og bliver hængende. Øverste trin giver 3 point, det midterste 2 og det nederste 1, og den første, der når præcis 21, vinder.
Udstyr: En stige med tre trin og 3 bolaer pr. spiller (to bolde bundet sammen med en snor)
Kort fortalt: Skiløberne løber en runde på 100-150 meter og kaster så fem bolde mod fem flasker på skydebanen. For hver flaske, der står tilbage, løber man en strafrunde på 20 meter, og når tre løberunder og to skydninger er klaret, vinder den første i mål.
Udstyr: Kegler, en bænk, 5 plastikflasker og 5 tennisbolde pr. skydebane
Kort fortalt: Man spiller mod en tænkt professionel spiller: Hver kurv giver 1 point til skytten, og hver miss giver 2 point til proffen. Man skyder på skift fra fem skudsteder rundt om kurven, og den, der først når 11 point, vinder kampen.
Kort fortalt: Spillerne tager på skift indkast fra en sidelinje og skal få bolden til at lande i tre hulahopringe 4, 7 og 10 meter ude, der giver 1, 2 og 3 point. Kun et korrekt indkast tæller – med begge hænder bag hovedet og begge fødder på jorden – og flest point efter tre runder vinder.
Kort fortalt: Alle skyder på skift fra en streg 11 meter fra målet og prøver at ramme overliggeren. Et skud på overliggeren giver 3 point og et skud på en stolpe 1 point, og når alle har skudt fem gange, vinder den med flest point.
Kort fortalt: Et stort ur med felterne 1 til 12 tegnes på jorden, og man skal lande ærteposer i tallene i rækkefølge med tre kast pr. tur. Rammer man det tal, man er nået til, går man videre til det næste, og den første, der har klaret 12 og til sidst midten, vinder.
Udstyr: Kridt eller tape og 3 ærteposer eller små bløde bolde pr. spiller
Kort fortalt: En petanquekugle ligger midt i en cirkel på én meter, og man prøver at skyde den ud ved at ramme den direkte med sine egne kugler fra 6, 7 og 8 meter. Et træf uden hop giver 5 point og et træf med hop 3 point, og flest point fra alle afstande vinder.
Udstyr: Petanquekugler og kridt eller et reb til en cirkel
Kort fortalt: En snor spændes i 2 meters højde med tre spande bag sig, en halv, 1 og 2 meter fra snoren, og man kaster fra en linje 3 meter foran. Bolden skal over snoren og ned i en spand; jo tættere spanden står på snoren, jo flere point, og flest point over fem ture vinder.
Udstyr: En snor, 3 spande og 3 bløde bolde eller ærteposer
Kort fortalt: Ni skudsteder rundt om kurven er banens huller, og på hvert hul tæller man, hvor mange skud man bruger, før bolden går i – scorer man ikke på fem forsøg, skrives der 6. Når alle ni huller er spillet, vinder den med færrest skud i alt.
Kort fortalt: En fugl af pap sættes sammen af løse dele – krone, hoved, vinger, hale og krop – med tøjklemmer på en plade, og børnene kaster på skift en blød bold mod den fra en linje. Den, der slår en del ned, får delens titel, og den, der slår den sidste del ned, bliver fuglekonge.
Udstyr: En fugl af pap i 6–8 dele, tøjklemmer, en plade og bløde bolde
Kort fortalt: Fem kegler med en tennisbold på toppen står 4-8 meter fra kastelinjen, og man har tre kast pr. tur til at få boldene til at falde ned. En bold fra den nærmeste kegle giver 1 point og fra den fjerneste 5, og flest point over tre ture vinder.
Kort fortalt: Kasteren står skråt for en mur og skal få bolden til at springe tilbage fra muren og lande i en hulahopring på jorden – som et bandestød i billard. Et træf i ringen giver 2 point, ringen flyttes for hver runde, og flest point over fem runder vinder.
Udstyr: En mur, en hulahopring og 3 tennisbolde eller bløde bolde
Kort fortalt: Man slår en tennisbold med en kost ind i en lille spand, der ligger på siden, fra tre mærker 1, 2 og 3 meter væk. En bold i spanden giver lige så mange point som afstanden i meter, alle har to forsøg pr. mærke, og flest point efter tre runder vinder.
Kort fortalt: Ti tennisbolde ligger samlet midt i en cirkel på 3 meter, og spillerne triller på skift en større skyderbold fra kanten for at skubbe tennisbolde ud af cirklen. Man beholder de bolde, man skubber ud, og den, der har flest, når cirklen er tom, vinder.
Udstyr: 10 tennisbolde, en større bold til hver og kridt eller et reb
Kort fortalt: Fem stationer med tre bolde hver ligger langs trepointlinjen, og skytten har ét minut til at skyde alle 15 bolde. En kurv giver 1 point, men den sidste bold på hver station er pengebolden og giver 2; flest point vinder.
Udstyr: 15 basketballe, en kurv, 5 kegler og et stopur
Kort fortalt: To hold har hver sin høje kurv – en vasketøjskurv tapet fast oven på en springkasse eller et højt bord. På signal kaster alle holdets bløde bolde op mod kurven på én gang i to minutter, og når tiden er gået, tæller holdene højt; flest bolde i kurven vinder.
Udstyr: 2 vasketøjskurve, 2 springkasser eller høje borde, tape og 30–50 ærteposer eller små bløde bolde i to farver
Kort fortalt: Man sidder på gulvet med en ærtepose eller blød bold klemt mellem fødderne og svinger benene op, så den flyver ind i en kasse eller ring 2 meter væk. Hvert træf giver et point, stregen rykkes et skridt tilbage for hver runde, og flest point over tre runder vinder.
Udstyr: En ærtepose eller blød bold til hver og en kasse eller hulahopring
Kort fortalt: Fire hulahopringe i hver sin farve ligger i hjørnerne af en firkant, og kasteren står i midten med ærteposer. Lederen siger en række farver, og kasteren skal lande en pose i ringene i præcis den rækkefølge; lykkes det, bliver rækken én farve længere, og den længste række vinder.
Udstyr: 4 hulahopringe i forskellige farver og 8 ærteposer
Lad de yngste kaste fra en linje tættere på målet. Så kan store og små konkurrere på lige fod uden at ændre reglerne.
Point frem for ude
Sigtelege fungerer bedst, når alle kaster hver runde og samler point. Så er ingen ude, og den, der rammer forbi, kan stadig nå at vinde.
Regler for tunge kugler
Ved petanque, boccia og andre lege med tunge kugler står ingen foran eller bag den, der kaster, før alle kugler er kastet.
Byg målet selv
Tomme dåser, flasker med lidt vand og en spand er nok. Skydeskiven kan tegnes med kridt på asfalten på et par minutter.
Spørgsmål og svar om sigte- og præcisionslege
Hvilke sigtelege kan hele familien lege sammen?
Petanque, boccia, krolf og kroket kan leges af tre generationer på én gang, fordi det handler om præcision og ikke om kræfter. De kræver kun en flad plads udendørs – boccia kan også spilles inde – og ingen bliver sat ud undervejs.
Hvad er HEST i basket?
HEST er en basketleg, hvor man skal efterligne hinandens skud. Den første vælger selv sit skud, og går bolden i kurven, skal de næste prøve præcis det samme. Den, der ikke kan gentage det, får et bogstav, og når man har fået alle fire bogstaver – H, E, S og T – er man ude.
Hvordan laver man dåsekast til en børnefødselsdag?
Byg en pyramide af tomme, skyllede dåser – fx seks på en skammel – og giv børnene en blød bold. De kaster fra en fast streg, har tre kast hver og tæller, hvor mange dåser der ryger ned. Til de yngste flyttes stregen tættere på, og til fødselsdagen kan der være en lille præmie til alle.
Flere boldlege
Boldlege.dk har 500 boldlege i 10 kategorier. Her er de 9 andre – eller lad LegeFinderen trække en leg, der passer til jeres gruppe.